GPS robotplæneklipper til haver uden kanttråd

Hvad er en robotplæneklipper med GPS?

En robotplæneklipper med GPS er en robot, der ved, hvor den er i haven, og derfor kan klippe systematisk i stedet for at køre tilfældigt rundt, til hele plænen er dækket. Den klassiske robot bruger et nedgravet kabel som usynligt hegn og kører kryds og tværs, indtil sandsynligheden siger, at alt er slået. En GPS-model kender i stedet sin position med få centimeters nøjagtighed og lægger baner i lige striber, som en havemand ville gøre. Forskellen mærkes på tre måder: haven skal ikke graves op for at lægge kanttråd, klipningen tager kortere tid, fordi robotten ikke kører de samme steder igen og igen, og græsplænen får det stribede mønster, som ellers kun kommer af en manuel plæneklipper. Oversigten her samler 15 modeller af gps robotplæneklipper fra 3 butikker, og de dækker haver fra 400 til 4.000 m². Alle bruger positionsbestemmelse frem for kabler som deres primære navigation.

GPS, RTK og VSLAM: hvordan virker præcis navigation?

Præcis navigation bygger på tre teknologier, som robotterne kombinerer forskelligt, og forskellen mellem dem afgør, hvor pålideligt robotten holder sig inden for plænen. Almindelig GPS alene er ikke nok — den rammer inden for et par meter, og det er langt for en maskine, der skal holde sig fra et bed. RTK, som står for real time kinematic, løser det ved at sætte en fast antenne op i haven som referencepunkt: robotten sammenligner sit eget signal med antennens og kommer derved ned på to til tre centimeters nøjagtighed. VSLAM er den tredje del, hvor kameraer aflæser omgivelserne og bygger et billede af haven, som robotten navigerer efter, når signalet er svagt. Kombinationen af RTK og VSLAM er det, der gør, at en robot kan køre under et træ uden at fare vild. Worx kalder systemet Vision Cloud, Sunseeker bruger RTK sammen med VSLAM, og ECOVACS og Stiga arbejder efter samme princip med hver sin implementering.

Hvordan installerer man en robotplæneklipper uden kanttråd?

Installationen uden kanttråd foregår ved at sætte ladestationen og RTK-antennen op og derefter køre haven igennem én gang, mens robotten optegner kortet. Antennen skal have frit udsyn til himlen og placeres højt — på en stolpe, en carport eller en tagudhæng — og den må ikke stå under tætte trækroner. Selve opmålingen sker enten ved, at man styrer robotten manuelt langs kanten med appen, eller ved at robotten selv kører kanten op, alt efter model. Det tager typisk en halv til en hel time for en almindelig villahave. Derefter tegnes bedene, terrassen og trampolinen ind som forbudte områder direkte på kortet i appen, og passager mellem to plæneområder markeres som korridorer. Hele installationen kan laves på en eftermiddag uden at grave en eneste meter kabel ned, og den kan ændres bagefter, hvis haven laves om — det er den største praktiske forskel fra en kabelrobot.

Hvilke robotplæneklippere kan bruges uden wifi?

Robotplæneklippere med GPS kan bruges uden wifi under selve klipningen, men de fleste kræver en netværksforbindelse ved opsætning og til opdateringer. Positionsbestemmelsen sker mellem robotten og RTK-antennen og er uafhængig af internettet, så robotten fortsætter sin rute, selvom routeren er nede. Det, man mister uden forbindelse, er fjernstyring, statusbeskeder og adgang til at ændre zoner fra appen — samt de skybaserede funktioner, som nogle producenter kalder cloud. Har man en have uden wifi-dækning, findes der to veje: enten en model, hvor antennen og robotten taler sammen over deres eget radiosignal, eller en robot med indbygget mobilforbindelse. Vil man være helt fri af netværk, er en klassisk kabelrobot stadig det enkleste valg. Tjek altid i produktbeskrivelsen, om appen er nødvendig for daglig drift eller kun for opsætning, for det varierer mellem mærkerne.

Hvordan vælger jeg den rigtige robotplæneklipper?

Man finder den rigtige robotplæneklipper ved at gå tre spørgsmål igennem i denne rækkefølge: hvor stor er plænen, hvor kompliceret er den, og hvor meget hælder terrænet. Arealet er det første og det, producenterne angiver i m² — vælg en model, der er beregnet til mindst det areal, haven har, og gerne lidt mere, for tallet forudsætter en åben plæne uden forhindringer. Kompleksiteten er det næste: er haven ét sammenhængende stykke græs, klarer alle modeller den, men er den delt i flere områder med smalle passager imellem, kræver det en robot, der kan håndtere zoner og korridorer. Hældningen er den tredje, og det er her hjultrækket kommer ind — over 35 procents stigning skal man have firehjulstræk. Til sidst kommer de praktiske krav: klippebredde, støjniveau, om der er børn og dyr i haven, og om man vil kunne styre robotten fra appen, når man ikke er hjemme.

Hvilken robotplæneklipper til 1000 m2 er bedst i test?

Robotplæneklippere til 1000 m2 er ikke dækket af nogen løbende dansk forbrugertest, og der findes derfor ikke ét resultat, man kan læne sig op ad. I stedet er der fire målbare ting, som betyder mere end en samlet karakter. Klippebredden afgør, hvor mange baner robotten skal køre, og en bred klipper er hurtigere færdig. Batterikapaciteten og ladetiden bestemmer, om plænen kan nås på én dag i højsæsonen, hvor græsset gror hurtigst. Navigationens nøjagtighed er den tredje: RTK alene er godt, RTK kombineret med kameraer er bedre i haver med træer. Endelig er der forhindringsgenkendelsen, som afgør, om robotten kører uden om et legetøj eller kører henover det. I denne størrelsesklasse ligger Worx Vision Cloud på 1.000 og 1.200 m², Sunseeker S3 på 800 m² og Stiga A 1000 — de dækker samme have, men løser navigationen forskelligt.

Hvor stor en have kan en gps robotplæneklipper klare?

En gps robotplæneklipper findes til haver fra omkring 400 m² og op til 4.000 m², og arealet er det tal, der først skal passe. Producentens angivelse forudsætter en åben plæne, hvor robotten kan køre lange baner uden at vende, og en have med mange bede, træer og smalle passager tager derfor længere tid end tallet antyder. En tommelfingerregel er at lægge 20 procent til det faktiske areal, hvis haven er opdelt. Den anden faktor er tid: robotten skal kunne nå hele plænen inden for de timer, den må køre, og i vækstsæsonen betyder det ofte hver anden dag. Er haven større end den valgte models areal, bliver resultatet ikke en robot, der kører langsommere, men en robot, der aldrig bliver færdig med hele plænen. Til de store haver på 3.000 og 4.000 m² er der kun få modeller, og de ligger i den dyre ende af prisspændet.

Robotplæneklippere med gps til komplekse haver

Komplekse haver er dem, hvor plænen er delt op af terrasser, bede, indkørsler eller smalle passager, og det er præcis her GPS-robotten adskiller sig mest fra kabelmodellen. Med en kabelrobot skal hvert bed hegnes ind med sin egen sløjfe af nedgravet kabel, og hver ændring i haven kræver, at man graver om. Med GPS tegnes bedene ind på kortet i appen på et minut, og de kan flyttes igen, når staudebedet udvides. Passager mellem to plæneområder markeres som korridorer, og robotten kører systematisk igennem dem frem for at lede efter vejen. Træer og buske er den ene reelle udfordring, fordi de skygger for signalet — det er derfor kameraer og VSLAM er blevet standard i den øverste ende af udvalget. Er haven meget lukket med højt hegn og store trækroner, bør man tjekke producentens krav til frit udsyn, før man bestiller.

Zoner, forbudte områder og passager

Zoner er den funktion, der gør en GPS-robot brugbar i en almindelig villahave, og de sættes op i appen frem for i haven. En zone er et afgrænset stykke plæne, som robotten behandler for sig — forhaven kan for eksempel klippes mandag og baghaven torsdag, eller et område kan sættes til en anden klippehøjde end resten. Forbudte områder er det modsatte: bede, trampolin, bassin og køkkenhave tegnes ind som steder, robotten aldrig må køre. Passager er de smalle korridorer mellem to zoner, og de skal typisk være mindst 60 til 100 cm brede, afhængigt af model. Fordelen ved at gøre det i software er, at det tager sekunder at rette, når haven ændrer sig. Ulempen er, at nøjagtigheden er afgørende: en robot med to centimeters præcision kan køre tæt langs et bed, mens en model med ringere signal skal have en sikkerhedsmargin, og så bliver kanten ikke slået helt ud.

Kameraer, sensorer og AI

Kameraer og sensorer er det lag, der ligger oven på positionsbestemmelsen, og de løser en anden opgave: at se, hvad der står i vejen lige nu. Et frontkamera med billedgenkendelse kan skelne mellem en pindsvin, et stykke legetøj og en havestol, og robotten kan derefter køre uden om frem for at støde ind i det og vende. Denne form for AI er det, producenterne markedsfører som intelligent forhindringsgenkendelse, og den er blevet standard i den øverste del af udvalget — Worx bruger den under navnet Vision, og Sunseeker kombinerer den med VSLAM. Ud over kameraet har robotterne løftesensorer, vippesensorer og regnsensorer, som stopper klipningen, hvis maskinen løftes eller vejret slår om. Kameraet har også en anden funktion: det hjælper robotten med at genfinde sin position, hvis GPS-signalet forsvinder under et træ, og det er ofte der, forskellen mellem to modeller viser sig i praksis.

Appen og fuld kontrol over klipningen

Appen er reelt betjeningspanelet på en moderne robot, og det er der, hele kortet, tidsplanen og zonerne ligger. Fra appen sætter man klippetider, vælger hvilke zoner der skal slås hvornår, justerer klippehøjden og sender robotten hjem midt i en kørsel, hvis der skal holdes havefest. Man kan også følge, hvor robotten er, og se en logbog over, hvad der er slået. Fuld kontrol er dog ikke det samme som fuld automatik: kortet skal vedligeholdes, når haven ændrer sig, og en tidsplan, der er sat for tæt, slider unødigt på knive og batteri. Flere producenter tilbyder desuden en cloud-tjeneste, hvor kort og indstillinger gemmes, og hvor robotten får opdateringer — det er praktisk, men det betyder også, at funktionaliteten afhænger af, at tjenesten kører. Tjek, om der kræves abonnement til de avancerede funktioner, før man vælger model.

En gps styret robotplæneklipper i praksis: sådan kommer du i gang

Opsætningen af en gps styret robotplæneklipper tager en eftermiddag og følger den samme rækkefølge uanset mærke. Først findes stedet til ladestationen: fast, plant underlag i skygge, med strøm inden for rækkevidde og med mindst en meters frit rum foran. Derefter monteres RTK-antennen højt og med frit udsyn til himlen — det er det enkeltpunkt, der oftest afgør, om robotten kommer til at fungere godt. Så oplades batteriet helt, appen installeres, og robotten forbindes. Kortlægningen er næste trin, hvor plænens kant køres op, og bagefter tegnes bede og forbudte områder ind. Til sidst sættes tidsplanen, og klippehøjden stilles højt de første gange, så robotten ikke skal tage for meget græs på én gang. Lad den køre et par dage under opsyn, og juster kortet, hvor den kommer for tæt på et bed eller kører uden om et hjørne, den burde tage.

Worx Vision Cloud: modeller og arealer

Worx fylder mest i udvalget med Vision Cloud-serien, som findes i en lang række arealklasser fra 400 til 4.000 m². Modelnumrene fortæller, hvad man får: WR304E dækker 400 m², WR306E 600 m², WR312E 1.200 m², WR318E 1.800 m² og WR330E op til 3.000 m². Serien bruger RTK til positionen og kamerabaseret genkendelse til forhindringer, og den styres fra en app, hvor kort og zoner ligger. Ved siden af den almindelige serie findes 4WD-modellerne — WR340E, WR341E, WR342E og WR344E — som har træk på alle fire hjul og er beregnet til haver med hældning og ujævnt terræn. Prisforskellen mellem to- og firehjulstræk i samme arealklasse er mærkbar, og den er kun besværet værd, hvis plænen faktisk har bakker. Kender man sit areal, er det den letteste serie at navigere i, netop fordi tallene står i modelnavnet.

Stiga, Sunseeker og ECOVACS

Stiga fører A-serien med GPS-navigation i modellerne A 1000, A 3000 og A 5000, hvor tallet igen henviser til arealet i kvadratmeter. Serien er kendetegnet ved at klippe i lige baner uden kanttråd og ved en enkel opsætning, hvor robotten selv kører plænens kant op. Sunseeker ligger i den samme ende med S3 til 800 m² og S5 til 1.600 m², begge med RTK kombineret med VSLAM, og S5 med træk på alle hjul. ECOVACS er repræsenteret med GOAT O800, som bruger RTK og er beregnet til mindre og mellemstore haver. De fire mærker i udvalget dækker tilsammen hele spændet fra den lille villahave til grunde på flere tusinde kvadratmeter, men udvalget er smalt sammenlignet med kabelrobotter — GPS-modellerne er stadig den nye del af markedet, og der kommer få nye numre ad gangen.

2WD, 4WD eller AWD — hvornår betyder hjultrækket noget?

Hjultrækket betyder noget, så snart plænen hælder mere end omkring 30 procent, eller hvor græsset er fugtigt og blødt en stor del af sæsonen. En almindelig robot med træk på to hjul klarer de fleste villahaver, hvor terrænet er nogenlunde plant, og den er både billigere og lettere. Firehjulstræk kommer til sin ret på skråninger, i haver med grøfter og volde og på jord, der bliver mudret om foråret — der kan en 2WD-model spinde og efterlade huller i græsset. Firehjulstrækket giver desuden bedre greb, når robotten skal krydse en fuge eller et lavt kantstykke mellem to zoner. Prisen er højere, og robotten vejer mere, hvilket betyder mere tryk på plænen. Er man i tvivl, er hældningen det eneste, der skal måles: lad et vaterpas og en tommestok afgøre, i stedet for at gætte ud fra, hvordan haven ser ud.

Klippehøjde, knive og løbende vedligehold

Klippehøjden sættes typisk mellem 20 og 60 mm, og robotter arbejder bedst, når de tager lidt af gangen frem for meget sjældent. Start højt i sæsonens begyndelse og sænk gradvist — tager robotten mere end en tredjedel af strået på én gang, bliver græsset stresset og gult. Knivene er den del, der kræver mest opmærksomhed: de små svingknive er billige og skal skiftes hver anden til tredje måned i sæsonen, og en sløv kniv river græsset over i stedet for at klippe det, hvilket ses som brune spidser. Rens undersiden af robotten for afklip med jævne mellemrum og aldrig med en højtryksrenser. Hjulene skal holdes fri for sammenpresset græs, og ladestationens kontakter tørres af, når de bliver grønne. Endelig er sensorer og kameralinse værd at tørre af, for et snavset kamera gør forhindringsgenkendelsen dårligere, længe før robotten melder fejl.

Vinteren: opbevaring og klargøring

Vinteren håndteres ved at tage robotten ind, når temperaturen falder til omkring fem grader, og opbevare den tørt og frostfrit. Batteriet er den følsomme del: lithium-batterier taber kapacitet, hvis de opbevares helt fulde eller helt tomme, og de fleste producenter anbefaler at lade op til omkring halv kapacitet før vinterhvilet. Rens robotten grundigt inden, skift knivene, og lad ladestationen blive stående ude, eller tag den ind sammen med robotten, hvis der er risiko for oversvømmelse. RTK-antennen kan som regel blive siddende, da den er beregnet til at stå ude hele året. Om foråret sættes robotten på ladestationen et døgn, før den skal køre igen, og kortet tjekkes efter — er der kommet nye bede eller er et hegn flyttet, skal ændringerne tegnes ind, inden den første kørsel. Første klipning i sæsonen bør ske med høj klippehøjde.

Sikkerhed, børn og kæledyr

Sikkerheden på en robotplæneklipper hviler på tre indbyggede systemer, som alle modeller i udvalget har. Løftesensoren stopper knivene øjeblikkeligt, hvis robotten løftes i kanten, og vippesensoren gør det samme, hvis den vælter. Stopknappen på oversiden afbryder alt, og en pinkode forhindrer, at robotten kan bruges, hvis den fjernes fra haven. Knivene sidder desuden indtrukket under chassiset og svinger væk ved kontakt. Alligevel gælder to praktiske regler: lad ikke robotten køre, mens små børn leger på plænen, og sæt tidsplanen til dagtimerne frem for om natten, hvor pindsvin og andre dyr er aktive. Modeller med kamera og forhindringsgenkendelse er mærkbart bedre til at undgå dyr end de ældre, sensorstyrede, men ingen af dem er en garanti. Ryd desuden plænen for slanger, legetøj og haveredskaber, før robotten kører — det er lige så meget for robottens skyld som for tingenes.

Hvad koster en gps robotplæneklipper?

Prisen på en gps robotplæneklipper ligger typisk mellem 6.300 og 14.999 kr., med en median omkring 9.999 kr., mens de største modeller til flere tusinde kvadratmeter går op omkring 17.999 kr. Den billige ende starter ved cirka 5.999 kr. og dækker de mindste haver på 400 til 800 m². Det, man betaler for, når prisen stiger, er arealet, hjultrækket og navigationens kvalitet — i den rækkefølge.

Hvornår falder priserne på robotplæneklippere?

Tilbud på robotplæneklippere følger sæsonen tæt: priserne er højest fra marts til juni, hvor efterspørgslen topper, og de falder i august og september, når butikkerne rydder ud før næste års modeller. Prisfaldet ligger typisk på 15 til 30 procent, og det rammer hårdest de modeller, der er ved at blive afløst — det er også dem, hvor reservedele og opdateringer stadig er sikret i flere år endnu. Køber man om efteråret, får man den bedste pris, men robotten står ubrugt hen til foråret, og garantiperioden begynder at løbe med det samme. Skal plænen slås nu, er der ikke meget at vente på i højsæsonen, hvor de mest solgte arealklasser oftere er udsolgt end nedsat. De nedsatte modeller på tværs af butikkerne er samlet under gps robotplæneklipper på tilbud.

Sådan er listen over robotplæneklippere sat sammen

Oversigten samler robotplæneklippere med GPS fra 3 danske butikker og opdateres, når butikkerne melder nye modeller og priser ind. Der er ikke tale om anbefalinger — listen viser, hvad der kan købes lige nu, til den pris butikken selv oplyser. Udvalget er bevidst afgrænset til modeller, der navigerer med positionsbestemmelse frem for nedgravet kanttråd, og det er derfor smallere end en samlet liste over robotplæneklippere. Butikkerne placerer varerne under kategorier som havemaskiner og robot plæneklippere, og enkelte lægger dem under elværktøj sammen med resten af mærkets sortiment. Er en model udsolgt, forsvinder den ved næste opdatering. Vil man sammenligne, er arealet i m² det første tal at sortere efter, og derefter om robotten har træk på to eller fire hjul. Hele udvalget vises samlet på forsiden.